"Ok Computer"

Bandet var nu blevet formelt opløst og et flertal af medlemmerne var flyttet til København for at prøve lykken der. Tilbage i Odense kunne Carsten igen koncentrere sig om sit arbejde som grafiker, og til sin store overraskelse begyndte han faktisk at tjene penge, nu hvor han ikke brugte halvdelen af sin tid på at lege popstjerne. Gert fortsatte med at betjente diverse fans af alternativ musik, når de kom med deres forespørgsler i pladeforretningen Van Rock, samtidig med han lavede sit aktivistarbejde på Rytmeposten – til tider som ansat, andre gange ikke. De to ting smeltede efter nogle år sammen, da Jan Aaskov, som ejede Van Rock, lukkede butikken for at blive leder af Rytmeposten.

Carsten, Gert og lilla I-Mac

Årene gik og Carstens børn voksede sig store og blev trætte af hans guitarspil. Han havde bevidst undgået at installere et musik- kompositionsprogram på på sin computer, da han var bange for, at det ville gøre ham tabt for omverdenen. Men omkring årtusindskiftet, besluttede han at prøve et engangs-fix. Et gratisprogram blev snuppet fra et computerblad, og som han havde anet, var han grebet med det samme. Familien mistede al kontakt med ham, beat-tempoer og midikoder fløj rundt i hans hovede, han lavede det ene håbløse backingtrack efter det andet og sad og jammede guitar til det. Og mens familien holdt sig for ørerne, gik det op for ham, at det blev lidt ensformigt. Det kunne være bedre hvis man kunne komponere en sang eller to. I erkendelse af sin egen stemmes rædselsvækkende begrænsninger snuppede han telefonen og ringede til Gert.

Efter en periode, hvor de to kun havde set hinanden til koncerter og andre sociale arrangementer, var gensynglæden stor og samarbejdet sprudlede. Gert kastede sig med sin sædvanlige entusiame ud i Carstens nye numre, og indimellem pinte Carsten sin i forvejen hårdt plagede familie med at programmere bandets gamle numre ind på computeren.

Da der var gået et halvt års tid, følte de en trang til at præsentere resultaterne for den måbende omverden.

De aftalte en koncert med Rytmeposten, og da en regulær sådan virkede lidt voldsom, besluttede man sig for at en cafe-koncert var mere passende for et forventet publikum på en 4-5 venner og bekendte. Forbløffelsen var stor da cafeen blev stuvende fuld, og endnu større da unge mennesker, som må have været i de små skoleklasser i The Live Museums storhedstid, sad og sang med på fx. Werevolves.

Rytmeposten 2000

Carsten havde ikke noget midi-keyboard, og slæbte sin lilla I-mac med som backing. De lyde han brugte var de indbyggede lyde som computere havde på det tidspunkt, for at kunne afvikle spil, men garagerocken viste sig på mystisk vis at gå glimrende I spænd med diverse computerspilslyde.

2000 – 2005 del 1