"Closing Time"

D. 10 februar var bandet endelig færdig med deres studieophold. Andrea havde længe før bedyret, at hun sommeren 94 ville flytte tilbage til København, men ville dog medvirke ved alle koncerter relateret til CD-en. Der havde været tanker fremme om at finde en ny trommeslager, men de var som regel blevet skubbet tilside - dels pga. den i forvejen rodede situation, tildels fordi alle vidste, man ikke kunne finde en af Andreas kaliber.

Reception for CD-en. Carsten og Karl...

Disse spekulationer viste sig også at være ganske overflødige, for senere på måneden trak Anders og Susanne Carsten med sig ind på Badstuens cafe, og fortalte at de ikke ville fortsætte i orkestret. De var trætte over, hvad der føltes som evige kampe for bare at komme nogle få skridt, men havde ikke ville  nævne det før optagelserne var overstået, for ikke at forværre den i forvejen miserable stemning.

CD-en kom til at hedde ”The Happiest Day (...since the Saurians Died)”, og der blev holdt en release-koncert på Badstuen d. 13 maj.

D. 4. Juni spillede bandet ved en lokal mini-festival i Munkebo - der var planlagt et par koncerter i efteråret, men de blev aflyst, så dette skulle vise sig at være deres sidste koncert.

The Live Museums sidste koncert - man tiltrak øjensynlig et yngre publikum

Sommeren gik med at udrede trådene. Gælden havde rundet de 80.000 kr., men ved hjælp af nogle ubehagelige dørmands-metoder, lykkedes det Carsten at overtale Karl til at give en grundig rabat. Rykkerne fra demo-optagelserne i Silkeborg havde ufortrødent fortsat med at vælte ind ad brevsprækken, så med renter og gebyrer havde det nu sneget sig op på kr. 6.500. En opringning afslørede at studiet var gået i betalingsstandsning, og sagen var overtaget af et revisorfirma. Studiets ejer var dog en flink mand, og da han hørte om hele Mortensen-affæren, nikkede han træt og genkendende og fik  revisorfirmaet til at skrinlægge sagen.
Desværre måtte bandet skuffe pladeselskabet InterMusic, som havde forventet voldsom turné-aktivitet for at promovere udgivelsen.

Værtshuset Tinsoldaten

Den 14. september samledes bandet en sidste gang. De var blevet enige om at sætte et værdigt punktum for historien og til det formål syntes værtshuset Tinsoldaten at være perfekt – stedet hvor enhver ordentlig bytur og hæderlig brandert blev afsluttet. Bandet drak gravøl til langt ud på de små timer for at afslutte projektet i i bedste rock´n roll ånd, og de skiltes derefter i venskabelighed og uden onde miner, men med en erfaring rigere om at stoppe inden tingene løber af med én.....

For en del af bandets vedkommende skulle der gå 15 år, før de igen fik kontakt .

1994 – del 1